Louis Roederer Blanc de Blancs 2011

Louis Roederer Blanc de Blancs 2011

670,00 DKK

På lager

  • Køb 6 for 600,00 DKK pr. stk. og spar 11%

Kort Beskrivelse

Vinen har har en let, gylden farve. I smagen har den en god sprødhed, og eftersmagen afslører spændende næsten "smørrede" toner af bl.a. hasselnød.

Info

Årgang 2011
Druetyper Chardonnay
Dyrkning Traditionel
Flaskestørrelse 75 cl
Land Frankrig
Områder Champagne
Type Champagne

Beskrivelse:

Producenten

Grundlæggeren Louis Roederer satte de højeste standarder, og efterfølgende har hans arvinger, der stadig kontrollerer firmaet, aldrig tilsidesat hans idealer. Louis Roederer besluttede, at den eneste måde hvorpå han kunne sikre, at hans vine var af enestående kvalitet var ved at kontrollere enhver proces i fremstillingen af Champagne inklusiv at eje og drive vinmarkerne.

 

Når man disponerer over 214 ha. af Champagne områdets bedste vinmarker – oven i købet klassificeret som “Premier og Grand Cru” – og næsten kan være selvforsynende med druer fra år til år, er man uden tvivl i en privilegeret situation. Men privilegiet er ikke noget, man kommer let til. Den enestående kvalitet og elegance fra Louis Roederer Champagne er resultatet af to århundreders erfaringer med kun at lave de fineste vine. Værdsat af Champagne elskere verden over hvor den ensartede høje kvalitet står som et landemærke blandt Champagner.

 

I dag er det Jean-Claude Rouzaud, som selv er uddannet oenolog, der har ansvaret for og ejerskabet af Champagne Louis Roederer. Et bekendtskab med Jean-Claude Rouzaud overbeviser hurtigt en om, at de høje kvalitetsnormer, som grundlæggerne og deres efterfølgere satte for deres Champagnefirma, fortsat holdes i hævd den dag i dag.

 

Huset Louis Roederer dækker selv 80% af sit behov med druer fra egne marker, der er harmonisk fordelt i de 3 bedste regioner i Champagne: Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs. 97% af Louis Roederers vinmarker er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru. Samme fordeling findes i de opkøbte druer fra Bouzy og Ambonnay, og begge dele giver helt klart kvalitetsmuligheder.

 

Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltank på 60-100 hl. Det giver den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer. Et par etager under jorden findes Roederers meget kendte Vins de Réserve. Det er et lager af gamle vine, som ligger på flerårsbrugte egetræsfade á 60 hl. Remuage – drejning af flasken – foregår stadig med hånd, og hos Louis Roederer lagres flaskerne i min. 6 måneder efter “dégorgement”, d.v.s. påsætning af den endelige prop. En detalje som sikrer en endnu større kvalitet, fordi en Champagne, som lige er “degorgeret”, skal have tid til igen at falde til ro.

 

Vinen

Blanc de Blancs er produceret 100% på Chardonnay druer fra Louis Roederers egne marker i Côte des Blancs (Avize, le Mesnil-sur-Oger og Chouilly). Vinen er champagniseret i ikke mindre end 4 år. For at bevare friskheden og finessen har vinen gennemgået en malolaktisk gæring, og trykket i flasken er begrænset til 4 kg. i stedet for de sædvanlige 6 kg. Den anvendte "liqueur de dosage", (doseringslikør som man tilsætter under degorgement), er sammensat af 8-10 af de bedste cru-marker og er modnet på egetræ i 4-10 år.

 

Blanc de Blancs Vintage har en let, gylden farve, og i duften finder man en meget intens blomsteragtig bouquet samt nuancer af citrusfrugter og honning. I smagen har den en god sprødhed, og eftersmagen afslører spændende næsten "smørrede" toner af bl.a. hasselnød.

 

Louis Roederers Blanc de Blancs er udsøgt som aperitif, men den vil også passe fint sammen med skaldyr, fisk og endda til gedeost.